På bustur til Brno med Linie 11

Den sidste weekend i september afholdes der en todages IML march i Brno i Tjekkiet. Da foreningen walking.dk havde arrangeret en bustur derned blev det min første IML march. Det blev også min første tur med walking.dk.

Walking.dk en en forening for langdistancevandrere. De har en hjemmeside ... prøv at gætte hvilken ;-) Deres rejseselskab hedder Linie 11. På vandringerne kan medlemmerne kendes på deres T-shirts med linie 11's logo. En sporvogn og teksten : Ud og gå med Linie 11. De T-shirt der blev udleveret på denne tur var sorte med pink tryk, hvilket faktisk var en pæn kombination. En skam at de er i bomuld, så de faktisk ikke egner sig til en lang vandring.

Programmet for weekenden var en bustur fra Høje Tåstrup til Brno via færgen fra Rødby. Afgang torsdag aften og ankomst til Brno ved middagstid fredag. Fredag eftermiddag var der mulighed for at man kunne deltage i en 12 km vandretur ind til byens centrum. Lørdag og søndag stod der vandring på programmet og allerede søndag aften skulle vi sidde i bussen på vej hjem ... så det var svært at komme til at kede sig.

Busturen til Brno

Da jeg tilmeldte mig turen kiggede jeg ikke så nøje på selve turens koncept. Jeg glædede mig bare til at møde en flok langdistancevandrere og så frem til en hyggelig miniferie. Konceptet var at vi skulle sove i bussen, både på vej derned og hjem igen. Ikke noget der lød særlig spændende ... især når man knap nok har benplads i bussen til at sidde almindelig.

Vi skulle stå på bussen ved Høje Tåstrup station torsdag d. 24. september kl. 20:45. Ifølge DSB skulle det kunne lade sig gøre at være der kl. 20:15, men jeg var i tvivl om hvorvidt en halv times margin var nok med de forsinkelser der efterhånden er ret normale for togdriften herhjemme. Jeg valgte derfor at tage afsted noget før og selvfølgelig var det tog, som jeg skulle med, en halv time forsinket ! Det gør dog ikke så meget når man har god tid :-)

Tiden inden bussen skulle ankomme blev brugt til at spise buffet på den kinesiske restaurant ved stationen. Maden og betjeningen var udmærket ... så det kan anbefales.

Jeg havde ikke læst arrangørens slutinstruks ordentlig og kunne ikke forstå, at der ikke var flere der ventede på bussen da vi nærmerede os afgangstid. Det skyldtes, at vi skulle mødes på bagsiden af stationen ved P-pladsen. Jeg fandt bussen og der var da også en del af de andre jeg havde set før.

Jeg fik anvist 2 sæder, hvilket vist også var nødvendig ... ellers havde jeg ikke overlevet busturen frem og tilbage. Jeg har forholdsvis lange ben og er vant til ikke at have særlig god benplads, men det er komplet umulig at sidde ned når vedkommende foran lægger sædet tilbage ... hvilket man jo gør når man skal forsøge at sove.

Der var en god stemning i bussen og mange benyttede lejligheden til cirkulere rundt og hilse på kendte ansigter. Der blev udleveret små kort hvor der blev sat streger hver gang man fik sig lidt flydende. Jeg har hørt, at man skal huske at opretholde væskebalancen og det var der vist mange der havde hørt. Der var en god omsætning af flydende varer i bussen. Det var nu også svært at sige nej, når de ligefrem blev serveret.

Færgefarten fra Rødby tog små 45 minutter og var et fint afbræk i busturen, men der var nu ikke tid til så meget andet end at drikke en kop kaffe inden vi skulle tilbage i bussen.

Bussen gjorde holdt på en rasteplads hver anden time. Både for at vi kunne skifte chauffør og for at holde tisse og rygepause. Nu var begge chauffører rygere ... så de pauser skulle nok blive holdt. Der var nu ellers dejligt at selve bussen var røgfri.

Søvn blev det ikke meget af i løbet af natten. Desto længere vi kom hen på natten desto mere rolig blev der i den forreste del af bussen ... men det hjælper jo ikke så meget, når der er liv og glade dage bagerst i bussen. Jeg forsøgte at sove ved at sidde på tværs af sæderne med fødderne oppe, men det var en uvant måde at sidde på.

I de tidlige morgentimer krydsede vi grænsen mellem tyskland og tjekkiet. Det var nu nemmere at holde styr på hvor man var før i tiden, hvor man skulle vise pas når man krydsede grænsen.

En del af det tjekkiske motorvejsnet består af betonveje. Det var mere end bussens affjedring kunne klare og det skete flere gange at indholdet fra hattehylden hoppede ned.

Omkring Prag var der en del stop and go kørsel, men ellers kom vi fint igennem. Det gør nu heller ikke så meget at sidde fast i en kø, når det ikke er en selv der kører.

Ved middagstid ankom vi til hotellet Santon. Et udmærket hotel hvor vi blev indkvarteret i dobbelværelser. Fine værelser. Hotellet havde også et weelnessområde med bl.a. swimmingpool, men det var der vist ikke nogen der nåede at afprøve.

Det bedste ved busturen var nu at sidde på hotellets terasse med en kold pilsner og se på bussen ... udefra.

Fredagen

Efter at være bleven indkvarteret var det snart tid til den planlagte byvandring. En lille tur på 12 km som dog allerede viste at området bestemt ikke var fladt. Det var utrolig nemt at følge ruten. Vi skulle følge efter de blå pile der var malet på asfalten. Det udleverede kort havde vi ikke meget at bruge til. Startkortet skulle stemples flere gange undervejs !

Vi havde nu ikke gået særlig langt, før der var et værtshus der overfaldt os. Det var nu også rart at få serveret en kold fadbamse af de lokale ... i modsætning til de flaskeøl der blev serveret på hotellet.

Ved næste kontrolpunkt blev der udleveret en chokoladekiks. Lidt overraskende, da vi på forhånd var bleven advaret om at niveauet på rasterne ikke var helt samme standard som herhjemme. På den videre færd lykkes det os dog at overse en enkelt pil. Den var malet på parkeringspladsen ved siden af den cykelsti vi gik på. Det er jo sådan noget der sker når man hygger og snakker og ikke er opmærksom.

På et tidspunkt var vi igen i tvivl, men det var blot fordi vi allerede var kommet i mål. Vi skulle blot lige ind på slottets gårdsplads. Her blev vi modtaget af et femmands orkester der spillede op til dans og en flot bod hvor der bla. blev solgt stegte pølser og fadbamser. Utrolig meget at gøre ud af det, for der var bestemt ikke mange der deltog i vandringen.

Efter vandringen var vi et par stykker der tog ned på et lokalt bryggeri og spiste til aften. Når man spiser i tjekkiet skal man huske at bestille tilbehør til retterne. Øllet her smagte rigtig god og det var også et af de få steder hvor man kunne få mørk øl. Ikke noget de havde på nogen af de beværtninger vi nåede at besøge på turen. Når man bestilte en mørk øl fik man noget der lignede en classic.

Inde fra byen skulle vi hjem med sporvognen. Det var dog Linie 1 og ikke linie 11. Med fælles hjælp lykkedes det at komme af på den rette station, selvom det ikke var nemt i mørke.

Aftenen blev afsluttet på hotellets bar. Her var det dog desværre tilladt at ryge :-(

Lørdag

Jeg havde valgt at vandre 42 km begge dage. Her var start mellem 06 og 08 om morgenen. Hotellets morgenmad kunne dog først indtages after kl. 06:30 ... så det krævede lidt planlægning. Det blev aftalt at vi mødtes kl. seks udenfor hotellet og fulgtes ad til startstedet, som lå en lille km fra hotellet. Dagens rute gik forbi hotellet, så vi kunne holde morgenmads rast på hotellet uden at afvige fra ruten.

Vi var en flok på 5 der fulgtes ad det meste af weekenden. Det var nogen der går hurtig og plejer at være i mål i ordentlig tid, mens der også er tid til at holde gode raster undervejs. Noget der passede mig ret godt.

Vi skulle være i mål inden kl. 18 og havde egentlig regnet med at det nok nærmere ville være omkring kl. 16, men det gik ikke helt som planlagt. De 42 km endte med at blive tæt på 50 km ifølge de 2 GPS'er vi havde på holdet. Selvom man så trækker de ca. 3-4 km omvej fra ... så er turen altså noget længere end annonceret. Hørte senere at dem der gik 30 km var ude på 36 km.

Det må kunne gøres bedre. Jeg har ikke noget problem i at gå længere, men ruten bør annonceres til den rigtige længde ... ellers er det umulig at planlægge tiden.

Allerede inden morgenmaden var det første kontrolpunkt efter 1½ km. Her fik vi igen udleveret en kiks. Det tydede jo godt for forplejningen ... men det viste sig nu at være den eneste forplejning der blev serveret i løbet af dagen. Godt at vi på forhånd var bleven advaret om at man enten selv skulle have forplejninger med eller opsøge de værtshuse der var på ruten.

Ruten var utrolig flot i meget varierende terræn. Lige noget for min smag. Bakker blev vi heller ikke snydt for. Jeg fandt ikke nogen oplysninger om antal højdemeter, men jeg vil skyde på, at det var på den rigtige side af 1.000 meter.

Det meste af ruten var på skovstier og de asfaltveje vi var ude på var stort set uden trafik. Stierne var for det meste nemt at færdes på, men der var da også visse udfordringer i form at væltede træstammer.

Skiltningen var et kapitel for sig selv. Ruten var ikke skiltet særskilt. Vi skulle følge de afmærkede ruter der i forvejen fandtes i området. Det gjorde at vi undervejs på ruten skulle følge skiftende farver. Til det formål havde vi fået udleveret et kort i A4 og en tilhørende beskrivelse, der fortalte hvornår vi skulle skifte fra den ene til den anden rute.

Det var først om søndagen at det gik op for mig, at der udover de grønne, blå, gule og røde streger på kortet også var en grå. Det var den grå der viste ruten i sammenhæng ... så man stort set kunne også klare sig uden den medfølgende tekst. Der er rigelig med markeringer og husker man, at vende om hvis man ikke har set markeringer et stykke tid ... så burde man ikke kunne fare vild. Det havde vi endnu ikke lært om lørdagen ! Efter det andet kontrolpunkt skulle vi bare følge den røde rute derudaf. Havde vi nærlæst kortet, så var der et sted i en forgrening hvor vi skulle holde til venstre. Den forgrening så vi dog ikke og vi lagde heller ikke mærke til at vi ikke længere fulgte de røde markeringer. Med lidt fælles hjælp fandt vi dog ud hvad der måtte være gået galt og vi fandt en vej tilbage på ruten. Her savnede jeg en angivelse af målestok på kortet. Jeg vil skyde på, at det blev til en omvej på omkring 500 m.

Næste gang vi missede en afmærkning var i Javurek. Her endte vi med at gå i rundkreds. Endnu engang omkring 500 m ekstra.

I Javurek var der en markering for Refreshment og WC. Det må have været ved den bar der havde lukket. Sådan blev det ved resten af dagen. Når der var en markering for Refreshment ... så var stedet lukket. Et af stederne hang der endda et skilt på døren hvor der stod, at det netop var lukket den dag vandringen fandt sted. Lidt mystisk. Man skulle jo tro, at de godt ville have noget omsætning. Til gengæld var der mange hyggelige steder der ikke var markeret på kortet.

Dagen bød på en sen frokost på et hyggeligt hotel tæt på ruten. Her var der en opgave til arrangøren af vandringen. Det kunne være rart med en oversigt over åbne restaurationer ... når man nu ikke har forplejning på rasterne !

Priserne i Tjekkiet er et kapitel for sig selv. Vi spiste gratineret brokkoli til frokost og fik en halv liters fadøl til. Det kostede 330,- tjekkiske kroner (100,- danske) for 5 personer !

Nu troede vi at vi var begyndt at have styr på afmærkningerne. Er man i tvivl kan det godt svare sig at vende sig om og kigge den modsatte vej. Stien er markeret i begge retning.

Efter at have passeret byen Veverska Bityska skal man være en anelse opmærksom. Vi havde lidt besvær med at finde den rigtige vej ud af byen, men det lykkedes da. Kort efter var så et sted hvor vi skulle dreje fra til venstre. Her var pilen gemt bag på træet. Den så man først når man var gået for langt og vendte om igen.

Vores største omvej gik vi, da vi skulle skifte fra grøn markering til blå og grøn. Vi fandt den blå og fulgte den. Jeg var så sikker på, at det var den rette vej, så jeg fik endda overbevist en pige, der kom os i møde og mente hun var gået forkert, om at vi var på rette vej. Jeg kom dog senere i tvivl og fandt ud af hvor vi var på kortet. På det tidspunkt havde vi gået et pænt stykke vej på den blå sti der gik pænt nedad. Det blev ikke just modtaget med jubelråb da vi skulle samme vej igen ... OPAD.

Vi fik senere at vide at mange bevidst valgte den vej for at undgå de stigninger vi blev udsat for på den rigtige rute. Tanken havde strejfet mig, at ændre lidt på ruten, da vi nu var kommet et godt stykke ad den forkerte vej ... men NEJ, man ændrer ikke på ruten.

Pigen vi nu fulgtes med vendte om atter engang. Hun overraske mig ved stikke mig en plade chokolade. Ikke noget jeg havde forventet for at føre hende på afveje. Hende fulgtes vi med resten af dagen selvom vi havde svært ved at kommunikere. Hun kunne hverken tysk eller engelsk. Fandt senere ud af at hun heller ikke var lokal, så hun kom nok fra Litauen.

Det sidste kontrolpunkt kunne vi ikke finde. Her brugte vi en del tid på at søge, inden vi fik at vide, at det HAVDE været der. De var taget hjem. Gad vide om de ikke var klar over at det først var kl. 18 målet lukkede. Om søndagen var det jo allerede kl. 17.

Nu var det så bare med at sætte det lange ben foran og se at komme i mål. Det lykkedes kl. 17:59 og ingen kommenterede det manglende stempel.

Det var en dejlig oplevelse, at en stor flok af walking.dk holdet sad på trappen udenfor målet og tog pænt imod os.

Vi valgte at gå ud og spise inden vi tog på hotellet og fik et bad. Når man først har været under bruseren og slapper af på værelset, er det jo ikke sikkert at man kommer ud igen.

Dagen blev for mit vedkommende afsluttet på hotellets bar. Det er nu engang sjovere at drikke drinks når de ikke koster mere end 20 danske kroner.

Søndag

Om søndagen gik ruten ikke forbi hotellet og vi havde en time mindre at gå i, da vi skulle være i mål inden kl. 17. Vi blev enig om at mødes kl. kvart i seks udenfor hotellet og gå ned og få vores startstempel for derefter at gå tilbage til hotellet for at få morgenmad. Tror det havde været en rigtig dårlig ide at springe morgenmaden over. Vi satsede på at kunne komme til at spise morgenmad lidt før halv syv, men her havde vi regnet forkert. Døren blev ikke åbnet så meget som et minut før tiden.

Om det var nemmere at finde rundt på ruten om søndagen eller om vi var bleven bedre til at finde vej vides ikke, men vi for ikke vild undervejs. Der var et sted hvor vi var lidt i tvivl fordi pilene ville have os til at gå offroad, men den var god nok.

Dagens rute fulgte 30 km ruten det meste af dagen. Det var først da vi nåede omkring halvejs at vi skulle ud på en længere sløjfe for derefter at støde til 30 km vandrerne igen. Det gjorde at stierne var en smule mere befærdet end om lørdagen.

Dagens rute bød på en ret lang og kraftig stignig, men vi kunne da glæde os over at 30 km vandrerne også skulle ud på den inden vores veje skiltes. På toppen af den bakke var der mulighed for at man kunne gå et ekstra stykke for at komme frem til et udkigstårn. Det sprang vi over fordi vi ikke vidste hvad resten af dagen bød på og de beskrev ruten som anstrengende.

Der var ikke særlig mange der deltog i vandringen. Der var 425 om lørdagen og 338 om søndagen. Det er hovedsaglig tjekkerne der valgte at nøjes med lørdagen. Udover 52 danskere var der 51 fra litauen, 49 fra holland og 29 fra tyskland.

Walking.dk var det største registrerede hold med 44 deltagerne. En enkelt mere end på det litauiske hold.

Dagens distance viste sig at passe meget godt. Den var nok nærmere en anelse for kort end for lang.

Vi ryddede hotelværelserne om morgenen og flyttede al bagagen ind på 2 værelser på hotellet. Her var der nu mulighed for at få et bad efter dagens udfordring.

Kl. 19 sluttede vi dagen af med en tre retters menu på hotellet. Udover maden var der bestilt 2 genstande efter eget valg pr. mand. Maden var god og serveringen var effektiv. Selvom vi var en pæn stor flok fik de bespist os på ingen tid.

Kl. 21 sad vi bussen på vejen hjem og det varede ikke længe før der faldt ro over forsamlingen.

Hjemrejsen

Vi var tilsyneladende mere trætte på vejen hjem end på vejen derned. Der var ikke den store omsætning i de flydende varer og det varede ikke længe før der var ro i bussen. Selv jeg fik sovet godt.

Det er nu rart at man bare kan lade sig befordre. Dem der havde valgt at køre selv tog en overnatning mere og måtte så bruge hele mandagen på at køre hjem.

Vi kørte hjem ad samme vej som på vejen derned. På færgen blev der tid til morgenmad. De havde en udmærket buffet til 83,- danske kroner, men det er nu begrænset hvad man kan nå at spise på den korte overfart.

Vi kom til Høje Tåstrup før middag og jeg nåede lyntoget mod Århus kl. 12:02. 2½ time senere var jeg allerede hjemme i Horsens. En god oplevelse rigere.

Inden turen havde jeg sagt til mig selv, at denne bustur ville blive en engangsforteelse, men nu har jeg allerede tilmeldt mig til Linie 11's næste bustur. Det bliver omkring Kr. Himmelfartsdag i 2010 til Omloop Kluisbergen i Belgien. Denne gang en 5 dages tur med lidt mere kultur.

Jeg har ikke været så flittig med kameraet, men det er der andre der har været. Se deres billeder på walking.dk. Desuden har Ivan Falz Billeskov en flot billedreportage på hans hjemmeside webbillen.dk.