Walk'n'Run © 2009 - 2011
Havbundsløbet
11 km fra Mandø til Vester Vedsted.
Onsdag d. 3. juni 2009
Startnumrene afhentedes i ungdomshøjskolen i V. Vested. Herfra tog løberne i fællesskab til Mandø med Mandøbusserne. Mandøbusserne er traktorer med påhængsvogn. Til de 320 løbere var der hele 3 mandøbusser. 2 i 2 etager og en enkelt uden tagetage. Der er dog mulighed for udvidelse da vi så endnu en tom bus på øen.
Biletten til "bussen" er inkluderet i startgebyret på 125,- kr.
Jeg placerede mig på første etage for at tage nogen billeder på traktorturen. Det viste sig at være en ret kold affære, så man burde nok have haft godt med overtøj på. Noget arrangøren anbefaler og der er da også arrangeret at overtrækstøjet bliver fragtet fra starten tilbage til V. Vedsted.
På traktorturen var vi flere der spurgte os selv hvad vi egentlig havde gang i. Der var strid blæst og vi passerede ret dybe vandhuller på vejen. Det var nu rart lige at se hvad vi blev udsat for inden vi skulle løbe samme vej hjem.
Løbet blev skudt igang ved campingpladsen på Mandø kl. 19. Det sene tidspunkt en hverdagsaften gør jo nok, at det bliver ved med at være et løb for lokalområdet. Jeg er sikker på, at man sagtens kunne have fundet en weekend hvor der var ebbe.
Det første stykke foregik på asfalt, men det var nu absolut ikke nogen fornøjelse. Der var kørt dybe spor i asfalten, så underlaget var ret ujævnt. På et tidspunkt blev underlaget så en grusvej. Her gik det nu meget fint og efter de første 5 km mødte vi løbets første og eneste markering. Det var på tide at forlade grusvejen og bevæge sig ud i vadehavet.
Den første af de 3-4 km i vadehavet gik det i slalom for at undgå vandpytterne. Havde man tænkt sig om, så vidste man jo godt, at man ville få våde sko før eller siden.
Det er en god ide altid at snøre sine løbesko, så de bliver siddende på foden ... især når man løber i mudder. Jeg så en enkelt hvis sko blev hængende i mudderet.
Det er underlig at man stadig forsøger at undgå at ramme vandpytter selvom skoene længe er våde. Det var først den sidste km hvor man var aldeles ligeglad. Her stod der alligevel vand over det hele.
Det var godt at det sidste stykke på land kun var 2 km ellers er jeg sikker på at mange havde døjet med vabler dagen efter.
De fleste fik fornyede kræfter da vi kom i land. Nu gjaldt det bare om at komme i mål, så man kunne komme af med de våde og sandede sko.
Alt i alt en hyggelig oplevelse, men ikke noget jeg behøver at opleve mere end en gang.
Løberuten :
Løbets hjemmeside : www.ribetrim.dk