Walk'n'Run © 2009 - 2011

I weekenden lørdag d. 10. til søndag d. 11. oktober var tiden kommet til min tredje 100 km vandring. Egentlig ikke en vandring jeg havde set frem til, men når vi nu har 3 100 km vandringer herhjemme ... så skulle de da prøves alle tre.
Jeg er mest til vandringer hvor man ser lidt forskellig natur, dvs. helst en stor rundstrækning hvor man hele tiden ser noget nyt. Det er ikke lige tilfældet til Kjellerup Special. Her starter man med at gå 4 ens omgange på 6½ km, hvorefter man går over til at gå 21 omgange på 3½ km !
Vandringen startede kl. ti lørdag morgen og da Kjellerup jo kun ligger en times kørsel fra Horsens kunne jeg sove i min egen seng natten før.
Efter den regnfulde vandring i Brande var det første jeg gjorde om morgenen at tjekke vejrudsigten hos DMi. Det lovede godt. Ret koldt men tørt. Deres forudsigelser passede endnu engang, så måske kan man jo stole på deres 24 timers byvejrsudsigter.
Jeg tog hjemmefra i god tid og fandt fritidsområdet "Bjerget" uden problemer. Kjellerup Specail holdt til i noget der lignede et forsamlingshus. Nogle havde overnattet i lokalerne og andre var kommet tidlig ... så der var allerede rigelig med gang i den da jeg kom. Dette var også den 100 km vandring med flest deltagere jeg har prøvet indtil videre. Der var et loft på 75 deltagere og der har vist i tidligere år været en venteliste. Jeg fik uden problemer et startnummer et par uger før vandringen, så det er åbenbart alle vandringer der har problemer med at skaffe deltagere. Måske skulle Kjellerup Special overveje at skrive lidt mere om deres vandring på deres egen hjemmeside. Det eneste man finder der er datoen. Indtil videre ser det dog ud til at mund til mund metoden virker fint nok.
Man fik udleveret en refleksvest med påtrykt startnummer. Den skulle bæres under hele vandringer ... hvilket det nu var langt fra alle der gjorde. Vesten gjorde nu deltagerne ret synlige og det påtrykte startnummer lettede arbejdet for omgangstællerne. Der blev nemlig ført nøje kontrol med antallet om vandrede omgange og tiden pr. omgang. Ikke fordi der var tale om kapgang, men de fleste er jo alligevel interesseret i at vide hvor hurtig de har gået de enkelte omgange.
Mange af deltagerne var gengangere fra hærvejsvandringen, Brande Etapevandringen og turen til Brno, så der var da en del kendte ansigter. Der var dækket op til morgenmad så man kunne få fylft depoterne ... hvis man ikke havde nået det hjemmefra. Startgebyret var 180,- kr. og inkluderede forplejning uden hele vandringen. Med den forplejning vi fik kan der næppe have været overskud.
Lidt i ti blev vi sendt ud på parkeringspladsen hvor der skulle tages et gruppebillede. Her stod der også en campingvogn der tjente som base for omgangstællerne. Det var ens eget ansvar at sørge for, at man blev noteret for en omgang hver gang man kom forbi. Det var nu ikke noget problem og vi var da også enig om, at jeg havde gået de omgange jeg skulle, da jeg mente at jeg var færdig.
Efter at gruppebilledet var taget blev 2 af medhjælperne kaldt frem fordi de havde været medhjælpere i mange år. Kan desværre ikke lige huske hvor mange, men det er utrolig dejlig, at der er nogen der villig til at gøre den indsats. Uden dem var der ingen vandring.
Vi fik at vide, at vi havde en valgmulighed. Man kunne enten starte med at gå 4 ens omgange på 6½ km ... eller man kunne besøge et bryghus på tredje omgang og dermed nøjes med 3 omgange. Gåturen ud til bryghuset svarede til en omgang. Ville vi det, skulle vi sige det til omgangstællerne efter anden omgang og fik så udleveret en trykt vejledning.
Vandringen startede kl. ti og den første omgang kunne man blot følge strømmen af vandrere. Ruten var ret god og afvekslende. Der var broer vi skulle hen over, tuneller vi skulle igennem, trapper vi skulle op og ned af. Noget af ruten var på asfalt, men det meste var på grus. Se stemningsbilleder fra ruten sidst i beretningen.
Førerfeltet lagde hårdt ud og jeg skulle selvfølgelig forsøge at følge de hurtige. Gad vide hvornår jeg lærer at lade være ? Forholdsvis hurtig slap jeg dog Torben og Lilian. De endte også med at komme i mål omkring tre timer før mig. Selvom det er en 24 timers vandring går det for de flestes vedkommende udelukkende ud på at gå de omgange det kræves for at have rundet 100 km. Jeg havde en plan om at se hvor langt jeg kunne gå på 24 timer, men man har en plan til man laver en ny. I løbet af dagen og natten fandt jeg frem at det nok var det mest fornuftig, at jeg nøjedes med de 100 km og i stedet for fik lidt søvn, inden jeg skulle møde på arbejde søndag aften.
Det meste af dagen vandrede jeg sammen med Knud ... Viborg fodslaws nye formand. Det var godt for han sørgede for at vi holdt en pæn hastighed det meste af tiden. På et tidspunkt kom vi lidt ned i kadance, men så kan man jo heldigvis hægte sig på en anden og lade sig trække med op i fart. Tror min hastighed ville have faldet en del hvis det ikke havde været Knud der satte farten. Jeg kaldte ham vist en slavepisker, men det er jo kærlig ment.
De første mange omgange havde vi følgeskab af Bjarne med startnummer 14, men på et tidspunkt ville vi holde pause mens Bjarne tog en omgang mere.
Man kunne holde pause efter hver omgang. Enten en kort pause ved tidstager campingvognen, hvor der var vand og saftevand eller en længere pause i "beboerhuset". Her var der kaffe, the, vand, saftevand, rugbrødmadder, franskbrød med ost og wienerbrød. Desuden kunne der købes øl og sodavand. Så kunne vi vist ikke ønske os så meget mere.
Mener vi holdt en kort pause efter første omgang og fik et par rugbrødsmadder efter anden runde. Efter anden runde var der jo indlagt en tur til bryghuset ... så det var godt med en smule mad inden. De første 2 omgange gik hurtig og inden vi så os om var vi ved kirken på tredje omgang. Her skulle vi følge den udleverede vejledning for at komme ud til Duelund Bryglade. Det gik smertefrit.
Duelund Bryglade er et gårdbryggeri og en ØlCafé. De har åbent for udskænkning hver lørdag fra kl. 12 til 15. De brygger stærke øl, fra 6% til 14% ... så det ville vist ikke være en god ide at være der alle 3 timer. Det kunne godt være at vandringen så stoppede der. Jeg fik en enkelt halvliters flaskeøl. En af de lette på 6,6%. Den var dejlig gylden og smagte ret godt. Fik også en smagsprøve af deres Knark. En mørkere øl der var lidt for lakridsagtig for min smag. Efter en halv times tid var vi afsted igen. Øllet smagte godt og det havde været for farlig at blive der længere.
Vi blev selvfølgelig også noteret da vi ankom til bryggeriet. Der skulle være styr på tidstagningen og ingen muligheder for at snyde med kilometrene. Det var nu ikke det værste sted at være medhjælper :-)
Læs mere om bryggeriet på deres hjemmeside www.duelundbryglade.com
Nu var det tilbage ad samme vej og ind på 6½ km ruten ved kirken. Det var nu rart med et lille afbræk, så de lange ruter nåede slet ikke at blive ensformig og kedelige. Da vi nåede campingvognen var det nu også stadig lyst og vi kunne uden problemer have taget den lange rute flere gange, men programmet sagde jo, at vi fra nu af skulle gå den korte sløjfe. Inden vi nåede sål langt var der dog tid til en kop kaffe og et stykke wienerbrød.
Den korte sløjfe på 3½ km skulle gås 21 gange !!! Det er for stort et tal til at man kan overskue det. De 21 gange delte vi op i serie af 3 omgange. Så var det jo lige pludselig kun et spørgsmål om at tage 7 serier :-) Planen var så at holde en kort drikkepause ved campingvognen for hver omgang og så holde en lidt længere pause efter hver serie.
Sløjfen kunne valgfrit gås i begge retninger. Det mest normale var at man gik den imod uret. Valgte man derimod at gå med uret ... så havde man jo lige pludselig mange at hilse på undervejs. Vi valgte at skifte retning for hver serie. Den første serie i den "rigtige" retning imod uret og den anden med uret osv.
Ruten er der ikke så meget at sige om. Den var bleven valgt fordi det meste af ruten var oplyst, hvilket absolut er en fordel om natten. Det meste af ruten var på fortove, cykelstier og små villaveje. Turens 2 bakker i Bjergslugten var dog på grusstier og her var der mørkt om natten. Arrangøren havde dog markeret stien med de store lukkede fyrfadslys. Dem man plejer at bruge på kirkegården. På den måde havde man ingen problemer med at følge ruten uden brug af lommelygte. Man kunne dog ikke se modgående.
De første 2 serier nåede vi at gå i dagslys ... så der kom ingen overraskelser da det blev mørkt. Det var utrolig hvor forskellig ruten virker når man skifter retning. Selvom vi jo kom til at gå den samme rute mange gange ... så endte det ikke med at blive helt så monotont og kedelig som jeg havde frygtet. At der hele tiden var selskab hjalp jo nok også gevaldig på det.
En ting er at have en plan. En anden er at holde den ... eller lade være. Den første serie gik som planlagt, men den anden serie blev forlænget med en ekstra omgang. På den måde var vi nået halvvejs i de 100 km og kunne med god samvittighed holde en god spisepause. Mellem 18 og 21 blev der serveret varm mad. Den bestod af kartofler, brun sovs, frikadeller og salat. Til desert var der hjemmelavet æblekage med flødeskum. Vi havde fået udleveret en kupon til en gratis genstand. Den blev brugt på en Classic til maden. Er det ikke bare måden at leve livet :-)
Knuds kone Hanne var samarit og hun kiggede til mine fødder. Forfødderne var lidt ømme og der kom lidt Artiflex under forfoden for at forebygge vabler. Det var nok det der gjorde, at jeg ikke endte med at få samme problem som i Hamborg.
Overvejer du at gå din første 100 km, så vil jeg helt klart anbefale dig, at vælge et sted hvor saniteten er til stede. Her er Kjellerup nok ikke noget dårligt valg da man efter de første 26 km jo kommer forbi målområdet for hver 3½ km. Det er begrænset hvad der kan ske på en enkelt omgang !
Nu kunne vi så fortsætte med vores serie og glæde os over at den sidste serie nu kun var på 2 omgange.
De næste omgange er der ikke så meget at skrive om. Desto senere det blev, desto trættere blev man og desto mindre snakkesalig blev man også. Nu gjaldt det blot om at komme igennem natten og få gået de sidste km.
På et tidspunkt fik vi følgeskab af Preben. En løber fra Århus 1900. Han havde lagt lidt hårdere ud og også løbet en del. Nu hægtede han sig på os og skulle overleve resten af distancen. Til tider tog fanden dog ved ham og han sørgede for at trække os op i fart. De sidste mange omgange var det bestemt ikke mig, der sørgede for at vi holdt farten. Jeg hægtede mig på og kæmpede så godt jeg kunne.
Hjemmefra havde jeg en plan om, at jeg ville løbe en del af distancen. Jeg er overbevist om at man holder længere når man skiftevis løber og går, men nu var jeg kommet i godt selskab ... så det undlod jeg. Det må jeg have til gode til en anden gang. Der er en der kommer først i mål hvert år, men det er også fordi han løber hele vejen. Måske skulle jeg begynde at træne og sætte mig som mål at slå ham til næste år ;-)
Allerede efter 5. serie var der en del der kommenterede at jeg så ret træt ud. Her burde jeg nok lige have tænkt mig om og fået fyldt depoterne op. I stedet for valgte jeg ikke at spise noget da min mave skabte sig lidt. Den havde nok fået for meget piskefløde og saftevand.
Det var bleven ret koldt udenfor og jeg tænkte ikke lige på at få noget mere tøj på. Når man løber gør det jo ikke så meget at man fryser når man starter ... man skal nok få varmen. Det samme gør sig ikke gældende når man går. Når man fryser skal man have mere tøj på !!!
Den sjette serie afbrød jeg derfor efter 2 omgange. Jeg skulle ind og få varmen og have noget mere tøj på. Da jeg kom ind skulle jeg bare ned og sidde og have benene op. Hanne spurgte om jeg ikke skulle have noget saftevand. Det svarede jeg nej tak til ... og fik det serveret alligevel. Jeg fik at vide, at jeg lignede en der var ved at falde om. Det følte jeg nu ikke helt på den måde, men da der var en der lige var falden om, var der ikke så meget at diskutere. Efter et par salttabletter, sukkerknald, saftevand og et stykke wienerbrød havde jeg det noget bedre. Efter at have nydt en øl var jeg klar til de sidste 3 omgange.
De sidste 3 omgange gik jeg til en afveksling alene. Jeg holdt mit eget tempo, som var en anelse langsommere end de tidligere omgange. Fik hilst på Knud. Han gik den anden vej og havde valgt at tage de sidste 5 omgange i et hug. Han var i mål 40 minutter før mig, men nu er det jo ikke tiden der er afgørende.
Jeg kom i mål omkring lidt over fem om morgenen. 19 timer efter vi var gået igang. Det er nu en ret god forbedring. 22½ time i Hamborg, 21 timer i Brande og nu 19 timer. Hvad skal det dog ikke ende med :-)
Jeg valgte at køre hjem direkte efter arrangementet. Beklager at jeg ikke blev og heppede på dem der kom ind efter mig. Jeg havde en nattevagt der startede kl. 18 søndag aften ... så det ville være godt med et par timers søvn inden. Jeg var fysisk udmattet, men følte mig egentlig ikke træt ... så det burde være forsvarlig at køre hjem. Jeg fandt dog ud af, at man ikke er helt så opmærksom når det er mørkt og man har været oppe i mange timer. På vej igennem Silkeborg skal der drejes en del gange og jeg glemte altså at dreje en enkelt gang. Synes nok at vejen virkede en anelse ukendt, men tænkte så ikke mere over det.
Da jeg kom til Bording og motorvejen til Herning / Ikast kunne jeg godt se at der var noget galt. Jeg havde nu valget mellem at krydse over imod Horsens eller at køre retur til Silkeborg. Det blev den sikre løsning og retur til Silkeborg. Det blev så en omvej på godt og vel 40 km på en sølle 60 km's køretur hjem. Ikke lige det man har lyst til når man bare vil hjem og i seng.
Idag har jeg så været ude og købe en GPS til bilen. Det skulle jeg nok have gjort for længe siden.
Kjellerup Special er et godt tilrettelagt og velfungerende arrangement. Forplejningen er i top. Hjælperne er utrolig flinke og hjælpsomme. En 100 km vandring jeg varmt kan anbefale som 100 km debut. Vandringen blev ikke så kedelig som jeg havde frygtet, så jeg vil ikke afvise at jeg på et tidspunkt kunne finde på at stille op igen.
Hermed lidt stemningsbilleder :
Arrangørens hjemmeside : Kjellerup Special