Rebild march

Søndag d. 18. oktober var vi 6 medlemmer fra Århuslogen der deltog i Rebild marchen. Vi kørte fra Århus i 2 biler med afgang fra Århus kl. otte. Det var vist tidlig nok sådan en søndag morgen, men det gjorde at vi først var ved Skørping skole kvart over ni, hvilket gjorde at vi kom til at vandre stort set for os selv.

Der var 4 mulige distancer : 7, 14, 18 og 23 km. På de lange distancer var der start mellem 9 og 10, mens der på de korte var start mellem 9 og 11. Vi fik fortalt at der var omkring 250 der var startet ... heraf over 200 kl. 9. Heraf kan man så lære at man skal være der tidlig, hvis man vil have nogen at følges med ... men nu havde vi jo hinanden.

PÅ vej derop viste bilens termometer -1,5%C, men i løbet af formiddagen kom solen frem. Det var rigtig godt vandrevejr. Vi havde ingen problemer med at holde varmen og jakken måtte da også af en gang imellem. Kontrollen undervejs bestod af poster hvor man selv skulle klippe sit startkort. Nu var der ikke nogen af os der samlede på stempler, bjælker og medaljer ... så det var lidt ligemeget med kontrollen.

Ruterne var tilrettelagt så de fulgtes ad de første mange km. Efter 4,1 km kom vi til Rast 1. Vi var dog enig om at det var tidlig at holde pause.

Efter yderligere 7,1 km, dvs. efter 11,2 km kom vi til Rast 2. Vi var nogen af de sidste på vandringen så der var tyndet godt ud i udbudet, men der var da nok til at vi kunne få købt lidt mad. En af fordelen ved sådan en organiseret vandring er jo netop at man ikke behøver at have forsyninger med hjemmefra. Vi havde stort set hele rasten for os selv og nød det dejlige efterårsvejr.

Efter rasten kom vi tæt forbi et udkigstårn. Det var ikke en del af vandringen og man skulle op ad en stejl skrænt for at komme op til tårnet, men man kan jo ikke bare sådan springe et udkigstårn over ;-) Tre af os tog imod udfordringen og "besteg" bjerget. Havde jeg vidst hvor ustabil tårnet var, så havde jeg nok sparet mig den omvej. Tårnet gik nærmest i selvsving da gik op trappen. Selv da vi stod stille oppe på platformen gyngede tårnet stadig. Ikke just en særlig tryg fornemmelse. På vej ned ad skrænten forsøgte vi at advare andre vandrere der var på vej op ... blot for at finde ud af, at de var lokale og at tårnet vist havde været så ustabil i mange år !!!

Dem der gik bagerst og samlede afmærkningerne ind var i mellemtiden nået frem til den anden halvdel af vores gruppe der stod og ventede på os. Var vi allesammen gået derop havde vi jo nok skullet fortsætte vandringen UDEN afmærkning. Nu lovede de at holde en pause i deres forehavende for ikke at sætte os under pres. Vi fik også at vide, at de havde gemt et par udfordrende bakker og gode udkigspunkter til os på den lange distance ... så der havde ikke været nogen grund til at kravle op til udkigstårnet.

Det viste sig at de havde ret. Rebild bakker var forbeholdt dem der gik 23 km og der var både krævende bakker og gode udkigspunkter. Dem der valgte en kortere rute er godt nok bleven snydt. Der var nogle af os der havde haft planer om at tage en kortere rute, men det endte med at vi allesammen gik den lange. Jeg synes det er godt gået.

På tilbagevejen skulle vi have passeret en vandpost, men vedkommende der bemandede posten var taget hjem inden vi ankom :-( Efter den klatretur i bakkerne kunne vi nu ellers godt have brugt lidt vand. Nu havde de andre heldigvis selv forsyninger med. Det var kun mig der havde valgt at lade drikkedunken ligge i bilen.

Knap 3 km før mål kom vi så forbi Rast 1 igen. Vi var sikker på at den også var lukket, da de allerede havde pakket teltet sammen, men de solgte de heldigvis stadig drikkevarer fra bagerummet af en bil :-) Det var nu rart at få slukket tørsten.

Målet skulle lukke kl. 16 og vi ankom 15:30, hvilket man egentlig skulle tro var i god tid, men atter engang var det hele pakket sammen. Medhjælperne var utrolig flinke til at forsyne os med røde pølser, sandwich og drikkevarer, men man havde alligevel fornemmelsen af, at man forstyrrede afviklingen ved at komme i mål så "sent".

Jeg kan godt forstå at medhjælperne gerne vil hjem. De gør en stor indsats for at vi andre kan komme ud på en vellykket vandring, men man bør ikke pakke sammen før det annoncerede sluttidspunkt.

Når det så er sagt havde vi en rigtig god dag og vi følte os absolut velkommen ... så mon ikke vi er med igen næste år.

Nu siger man jo at et billede siger mere end 1.000 ord, så nyd et par efterårsbilleder fra vandringen.