41. Dødsmarch i Belgien

Bustur fra d. 12.-15. august 2010.

Efter at have prøvet 3 mindre 100 km marcher med hhv. 7, 30 og 70 deltagere var det på tide at se nærmere på dødsmarchen i Bornem, Belgien. Et arrangement med tæt på 11.000 deltagere.

Jeg valgte at tage afsted med DDW - Danisk Dynamite Walkers. De arrangerede i år deres 20. tur til dødsmarchen og i den anledning var der i år 2 busser afsted. Der er normalt kun en enklet bus og den er hurtig fyldt op.

Jeg havde længet gået og overvejet, men da det lå i en forkert weekend ville det koste mig næsten en uges ferie ... og jeg havde i mellemtiden arrangeret en tur til Vilhelmsborg festspil for Århuslogen. Det endte med at jeg tog den nødvendige ferie og fik en anden til at overtage mit arrangement. Tak for det Lars.

Danish Dynatimte Walkers hjemmeside : dødsmarch.dk

Før vandringen

Der blev kørt opsamling igennem Jylland med de 2 busser og de fulgtes ad fra grænsen. Her var der stop, så der både var mulighed for at få lidt at spise og for at få handlet ind til turen.

Der var 2 chaufører på hver bus, hvilket gjorde at vi kørte 4 timer ad gangen, inden det var nødvendig at stoppe. På den måde var det kun nødvendig med 2 stop mellem den dansk - tyske grænse og belgien. Dejligt.

Vi ankom til sportshallen hvor vi var indkvarteret tidlig om morgenen. Synd for dem der havde tilbragt natten der ... for 97 personer kan ikke flytte ind og punmpe luftmadrasser op uden af larme. Vi boede i Het Breeven på Barelstraat. Et udmærket sted.

I tidligere år har man vist overnattet i Culturel Centrum og her var der fælles morgenmad kl. 09. Den morgenmad var bleven rost meget og jeg havde glædet mig til røræg og bacon, men det var der kun til de første der stod i køen. Det var en morgenmadsbuffet, som de tilsyneladende havde solgt alt for mange biletter til. At de så havde børn til at passe buffeten gjorde det ikke bedre. Mon ikke vi lige så godt kunne have spist der hvor vi boede.

Resten af dagen stod til fri afbenyttelse. Der var tid til at se nærmere på byen og det var oplagt at kigge forbi danskerhjørnet. Et hjørneværtshus hvor mange danskere mødes for at varme op til nattens udfordring.

Der var rig mulighed for at konsumere en del øl i løbet af weekenden og jeg fik da også min andel. Efter de første par velsmagende belgiske øl valgte jeg at tage et par timer på øjet inden vi fik udleveret vores startkort i Het Breeven. Rejselederne Leif Sloth og Edel Pedersen havde hentet startkortene for os. Tak for det :-)

"Startkortet" viste sig et være et armbånd vi skulle bære under vandringen for at få mad og drikke og en engangs chip der skulle monteres på skoen. Der var så elektronisk tidstagning mange steder på ruten. Umiddelbart fik man ikke at vide hvor der blev taget tid undervejs da det også var en kontrolforanstaltning, men jeg kan nu ikke huske at der var tidstagning andre steder end på de annoncerede rastepladser. Det er jo også kun sig selv man snyder ved at korte af undervejs.

Det er da en dejlig feature at man på diplomet kan se hvornår man har værer hvor på ruten og hvor hurtig man har været imellem kontrolstederne. Folk derhjemme kunne endda følge med i hvor langt man var nået ... hvis de var i besiddelse af ens startnummer. Der var også en SMS-service til mellemtider. Den største gevinst ved at bruge chip ligger dog nok i det organisatoriske. Arrangøren har hele tiden styr på hvor feltet befinder sig. En løsning 4dagse i Nijmegen bør overveje i stedet for de stregkoder der absolut ikke virkede efter hensigten !

Inden marchen nåede jeg at besøge dansker hjørnet endnu engang og spise en pizza inden jeg tog til Het Breeven for at gøre mig klar. Der var 2 størrelser pizza så jeg bestilte den store. Det viste sig at være en 35 cm familiepizza. En anelse meget, men man levner ikke pizza ... ligesom man ikke udgår til en 100 km.

100 km marchen

Marchen starter kl. 21 om fredagen og alle har 24 timer til at gennemføre marchen. Vi kom først over startstregen 20 minutter efter starten og derfor har målet også åben indtil 21:30 om lørdagen.

Ruten var først en sløjfe på ca. 14 km. På denne sløjfe kom jeg til at love at gå med Fodslaws dannebrog flag. Det viste sig nu at være ret fornøjelig at skabte en del opmærksomhed. Det var en dejlig måde at komme i kontakt med folk på. At det belgiske fjernsyn også synes det var interessant havde jeg ikke lige regnet med. Jeg blev interviewet undervejs. Gad vide om det nogensinde blev vist.

Da vi kom igennem byen Bornem igen efter den første sløjfe kom jeg af med flaget og fortsatte vandringen sammen med Jimmy og Poul Erik.

De første mange kilometer føltes mine ben ret tunge. Det skyldtes nok den underlige sovestilling i bussen og den manglende søvn. Kroppen var bestemt ikke så restitueret, som den bør være før en 100 km.

På ruten skulle vi komme forbi 2 bryggerier. Duvel efter 40 km og Palm efter 50 km. Her var der øl i stride strømme. Så længe kunne vi dog ikke vente med at få den første øl - der blev opsøgt et værtshus på vej dertil.

Det er ikke så længe siden at vi var i Nijmegen for at vandre, men temperaturen havde forandret sig en del siden. Her blev der koldt om natten og løbejakken blev fundet frem. Havde jeg haft mere tøj med, ville det sikkert også være kommet i brug. Guderne må vide hvordan May Britt overlevede natten kun iført en løbe T-shirt ?!?

Smag er jo som bekendt forskellig og jeg havde på forhånd fået at vide at jeg skulle holde mig fra Duvel øllet og i stedet holde en ordentlig rast ved Palm bryggeriet. Efter ikke at have lyttet og smagt på øllet ved det første bryggeri ... så må jeg give dem ret. Det smagte bestemt ikke af en øl til. Der var ellers fri udskænkning ligesom ved Palm bryggeriet.

Rastepladserne er ellers et kapitel for sig selv. Om natten var alle rasterne udendørs og fra Palm bryggeriet, som man nåede omkring solopgang, var de resterende raster indendørs. Min første tanke var, at man da bare kunne vende ruten om. Det kunne man dog ikke da den første halvdel af ruten var bilfri. Det var den sidste del ikke.

Jeg fandt hurtig ud af, at jeg havde det bedst med at være udendørs. Inde på Palm bryggeriet var der er træls lugt og det virkede klam og indelukket ... så efter en enkelt øl var jeg på farten igen. Det er ellers her en del bliver siddende til de bliver smidt ud. Efter sigende skulle danskerne have en lidt længere snor, da de har ry for at kunne komme i mål selvom de sidder og drikker. Gad vide om det er godt eller skidt ?

På et tidspunkt fik vi følgeskab af May Britt og Linda.

Ved omkring 75 km rasten sad vi og hyggede os med en øl eller to - og det var første gang jeg oplevede at blive bedt om at drikke ud og se at komme videre. Det skulle ikke være sidste gang ;-)

Herfra var der kun 5 km imellem rasterne. Gruppen bliv splittet lidt da nogle valgte at springe hver anden rast over for at kunne holde nogle længere ølpauser, mens andre stoppede på hver rast for at lufte fødderne.

Jeg har en periode i løbet af natten hvor jeg blev en smule træt og ugidelig, men ellers forløb hele vandringen uden problemer. Fra omkring de 80 km blev fødderne en smule ømme og benene klagede sig de første par minutter efter pauserne, men det er jo ikke så mærkelig på så lang en tur. Jeg burde nok ikke have holdt så mange pauser - men hvad gør man ikke for at være i godt selskab.

Hvis man var foran i feltet, så var forplejningen på ruten vist ok - men de var slet ikke forberedt på de 11.000 deltagere. Der var mange steder de var løbet tør for forsyninger da vi nåede frem. Der havde f.eks. været suppe på Duvel bryggeriet, men det var der ikke mere af da vi nåede frem. Her var vi endda stadig i rimelig tid ! Ved omkring de 75 km løb de tør for vand ... og det må bare ikke ske.

Nu havde vi ikke de store problemer. Det var mest fordi vi hyggede at vi var så sen på den, men vi fulgtes med mange der kæmpede en brav kamp ... og de har krav på og behov for en ordentlig forplejning. Man bør derfor desværre selv sørge for at have forplejning med.

Der var en del der stod og heppede på os da vi tog den første sløjfe ud af byen og ind igen. Herefter var der dog ikke den store opbakning. Selv til indmarchen var der ret tomt, men det kan skyldes at vi kom i mål omkring kl. 21. Måske har der været flere tidligere på dagen.

Da vi kom i mål fik vi stukket en frisk ananas i hånden. Herefter fik vi udskreven diplomet med mellemtider. Det virkede ret kaotisk da vi kom i mål. Underlig da de nu havde haft flere timer til at øve sig. Udover ananas'en fik vi også en flaskeøl med hjem.

Jeg havde ikke haft nævneværdige problemer i løbet af vandringen, men det skulle ændre sig. Jeg ville lige have et måltid inden jeg gik i seng. Kantinen på Het Breeven havde åben og jeg skyndte mig derop. Jeg bestilte en Leffe og en gang lasagne. Den smule jeg nåede at smage var udmærket, men min krop begyndte simpelthen at strejke. Jeg kunne ikke få mig selv til at spise mere end et par mundfuld og måtte også lade øllet stå.

Jeg fik kuldegysninger, fik det varmt, fik opkastningsfornemmelser og havde bare lyst til at lægge mig til at sove. En underlig fornemmelse ... så jeg tog et bad og gik til køjs. Burde nok spise lidt mere fast føde under vandringen en anden gang. Vafler og kager giver ikke næring nok.

Om ikke andet har jeg da lært ikke at undervurdere en 100 km vandring. Vandringen havde en sørgelig slutning for en af deltagerne. En mand på 59 døede af et hjertetilfælde 300 meter fra målstregen.

Det er forståelig at medhjælpernes paradekørsel og vableballet blev aflyst i år.

Søndagen

Der var tidlig vækning kl. 05:20 og bussen kørte kl. 06. Vi kørte omkring 65 km til Wechelderzande hvor der var en vandring. Her var der dækket op til morgenmad og der var mulighed for at deltage i deres vandring.

Morgenmaden var lidt en skuffelse. Kedelige rundstykker og kaffe der var så tynd at den ikke kunne være bleven brugt til kaffepunch - man kunne i forvejen se bunden af koppen. Det eneste positive var kagen man sluttede af med. Det var godt vi havde fået serveret kaffe i bussen :-)

Der var en del distancer at vælge imellem. De oplagte for os var 6 og 9 km. En vandring der til forskel for 100 km vandringen foregik på små skovstier.

Denne søndag bliver kaldt Palm søndag. Ikke fordi vi er tæt på påske, men fordi der ville komme til at strømme Palm øl i stride strømme. Der er tradition for at alle smider småpenge op i en serveringsbakke, og så bliver pengene drukket op. Det er KOP (Kaj Ole Pallesen) der plejer at stå for serveringen og i år fik ham hjælp af Ivan (underkoppen).

Jeg tag med på en 6 km vandretur for ikke at blive fristet over evne, men selv på vandreturen var der et klubhus. Gæt selv hvad de solgte der ... Palm øl ;-)

Da vi kom i mål nåede jeg da alligevel at konsumere 2 øl. Der var indsamlet 500 Euro og der blev drukket 347 øl. Der var en smule penge tilbage, men der var ikke ølglas nok og de havde problemer i at med at følge med i øltapningen.

Inden vi skulle køre hjem var der en lille fælles ceremoni udenfor. Her blev der overrakt et gavekort til de 2 deltagere der havde været afsted med DDW 10 gange. De fik deres næste tur kvit og frit.

Ifølge deltagerliste var der flere i bussen der havde deltaget 18 gange. Nogle af de selvkørende havde endda været der mere end 20 gange. Jeg vil blot lige nævne en enkelt. Harry fra Holstebro gennemførte sin 18. dødsmarch i en alder af 78 ... og hans plan er at gennemføre 20. gang når han fylder 80. Gik jeg blot går halvt så godt til den tid.

Der er ikke så meget andet at fortælle om hjemturen. Vi kom godt igennem tyskland ligesom på turen til belgien. Der var blot lidt stop and go omkring elbtunellen, men hvornår er der ikke det.

Det gav dog lidt ekstra spænding at jeg havde fundet bilnøglen frem da jeg pakkede tasken om morgenen, men nøglen befandt sig ikke i min bukselomme hvor den hørte hjemme. Nu var det bare at håbe, at den var et sted i tasken. For at gøre en lang historie kort lå den inde i soveposen. Godt at det var det første sted jeg ledte :-)

Konklusion

Jeg er glad for at jeg valgte at deltage i dødsmarchen og især DDW's bustur. Den var velorganiseret og det kan sagtens være, at jeg vælger at deltage en anden god gang.

Jeg var i god træning, men måske skulle jeg træne ølindtag inden jeg deltager en anden gang.

Lidt tal

Der deltog 10.605 i år. 8.311 mænd og 2.294. Heraf udgik 4.095. Den første efter 7 km.

6.510 gennemførte, heraf 5.289 mænd og 1.221 kvinder.

Det vil sige 64% af mændende og 53% af kvinderne gennemførte. Tag den tøser !

Danish Dynamite Walkers stillede med det næststørste hold. Vi var 96 med bussen og 7 selvkørende. Heraf var der 12 turister og 5 der udgik, dvs. 95% gennemførte. Der er jo nok noget om at danskere både kan drikke øl og gennemføre.

Jeg tog ikke nogen billeder på denne vandring, men de billeder der ligger på arrangementets hjemmeside giver et udmærket indtryk af vandringen.

Arrangementets hjemmeside : dodentocht.be