Påskevandring ved Hald Ege

Påskesøndag d. 4. april 2010.

Påskevejret i år er ret vådt og der var da også lovet regn denne søndag. Rent faktisk lovede DMI regn fra morgenstunden til ud på eftermiddagen, men det skulle nu ikke afholde mig fra tage til Hald Ege for at deltage i Viborg Fodslaw's påskevandring.

Der var følgende distancer at vælge iblandt : 5, 10, 13, 23, 29 og 39 km, men rent faktisk kunne man have sammensat sløjferne på mange flere måder. Mener at Knud, Viborg Fodslaw's formand, nævnte 15 kombinationsmuligheder ... og det lyder ikke helt forkert.

Rutekortet kan ses her.

På dagens vandring var der 2 rastepladser. Rast 1 var placeret således at ALLE ruter gik den vej forbi ... også 5 km ruten. 5 km ruten havde rast på godt og vel halvvejen. Ikke noget jeg har set før. Jeg ved heller ikke om dem der gik den korte distance gjorde brug af rasten, men det er da fint at de havde muligheden :-)

Nu gik jeg jo ikke den korte tur, men ifølge rutekortet har det også været en naturskøn tur de har været ude på.

De første omkring 8 km ud til Rast 1 gik vi på lange lige strækninger i Viborg plantage og uden om Viborg krat. Vi gik på skovveje så det var en fin tur i et kønt område. I det hele taget så vi stort set ikke asfalt i løbet af dagen - og det er jo meget rart.

På vej fra Rast 1 til Rast 2 kom vi igennem meget forskelligt terræn Og vi fik da lige et glimt af Niels Bugges Kro undervejs.

Rast 2 var i modsætning til Rast 1 en overdækket rast. Her havde de indkøbt et telt til formålet. Timingen var perfekt for det havde holdt tørvejr indtil vi nåede Rast 2. Her kunne man se nyde forplejningerne indendørs.

Jeg bliver stadig gang på gang forbavset og imponeret over det frivillige arbejde der bliver lagt i disse vandringer. Idag var der bl.a. MEGA frikadelleburgere til sølle 15,- kr. Rasterne var som sædvanlig velforsynede til rimelige priser.

Det eneste jeg godt kunne savne på rasterne til påskevandringerne er en påskebryg. Det var der ikke til nogen af de vandringer jeg deltog i, men det kan jo også være, at de bliver svær at sælge på et andet tidspunkt, når der nu ikke bliver udsolgt i påsken.

Fra Rast 2 var der små 3½ km hjem, men inden da var der 3 sløjfer man kunne gå. Tog man dem allesammen nåede man op på 39 km. Det var så min plan. Der var 3 sløjfer som havde fået numre fra 1 til 3, men det var ikke nødvendigvis i den rækkefølge man behøvede at gå dem.

At alle sløjferne udgik fra Rast 2 gjorde jo så også at man besøgte rasten mange gange. Rasten lå forresten ved parkeringspladsen på Gjelbro.

Der var følgeskab til sløjfe 1, så den tog jeg først. Den gik rundt om inderøen langs den gule rute. Her var der ingen markeringer da vi blot skulle følge den gule rute langs med vandet. En flot rute på 4,7 km, men det blæste nu en hel del idag.

Tilbage ved rasten valgte dem jeg fulgtes med ikke at holde rast og jeg mødte nogle andre bekendte at følges med. Det er jo det dejlige ved de her vandringer, at der er en del gengangere, så man efterhånden kender en del ... men at der også jævnligt kommer nye ansigter til.

Vi tog nu sløjfe 3. En sløjfe på 10 km ud til Skelhøje. Jeg havde på forhånd fået at vide, at det var den sløjfe jeg skulle tage hvis jeg ville nøjes med en af dem. Det skulle være den kønneste.

Indtil vi tog ud på den sløjfe havde vi ikke fået andet end støvregn, men det ændrede sig. Jeg havde taget paraplyen med idag, men den overlevede ikke de 10 km. En paraply egner sig ikke i blæsevejr. Det er så anden gang jeg konstaterede det ... mon jeg har lært det nu ?

I Skelhøje var der en købmand hvor der var uofficiel rast. Han solgte Gambrinus, men det valgte vi fra. Det er nu ikke så sjovt at sidde på en bænk i regnvejr og drikke øl.

Efter omkring 6 km kom vi ud til Minirasten. Her havde de lånt en privat pavillion på et hobbylandbrug der åbenbart gjorde lidt i heste.

En hyggelig rast hvor vi holdt pause og drak øl og rødvin. Ham der holdt rasten fortalte at der havde været omkring 20 der var gået den vej forbi. Der var en flot udsigt ud over Hald Sø, men det må have været en ensom rast. Idag var temperaturen ok, men for 2 år siden havde han stået der i snestorm ! Imponerende.

Strækningen ud til rasten havde været lidt småkedelig, men det ændrede sig nu en del på vejen hjem. Det var de sidste 4 km der var anstrengelserne værd. Her var der nu også en del gange vi fik pulsen op, men det er jo det der er sundt. Kan man lide bakker så var det en god strækning.

Da vi kom til inderøen var det tid til at sige farvel til dem jeg fulgtes med. De valgte at tage turen på inderøen den modsatte vej rundt, mens jeg stadig manglede at se på sløjfe 2.

Sløjfe 2 var på 5,6 km og gik ud til Stanghede. En sløjfe hvor jeg startede ud alene men fik følgeskab undervejs. Man kan sagtens gå alene, men jeg nyder nu fællesskabet.

En sløjfe hvor vi både kom igennem skov og ud på heden.

Vejen hjem fra rasten til Hald Ege skole gik så på stier langs med vandet, forbi Niels Bugges Kro, Niels Bugges Hald og Hald Hovedgård.

En flot og velorganiseret tur jeg da kun kan anbefale.

Der bliver ingen billedserie denne gang ... så du må selv se komme afsted.