Walk'n'Run © 2009 - 2011

Lørdag d. 12. februar 2011
Århus Fodslaw's lange træningstur, suppeturen, startede i år ved Sølystskolen på Egå Havvej 5, 8250 Egå. Dagens guide var Carl Henrik.
Turen var annonceret til ca. 29 km og blev på 31,8 km ... så vi blev da ikke snydt.
I korte træk gik vi langs vandet, forbi Studstrupværket og ud til en rast på Sanatorievej. En tur på omkring 8½ km. Herfra var der planlagt en sløjfe på godt og vel 11 km. Turen hjem gik var til dels genbrug af udturen og ellers fulgte vi forsyningsstien med et smut til Gl. Egå.
Se ruten på GPSies.com.
En stor del af dagen fulgte vi molsruten. En rute der går hele vejen fra Grenå til Århus.
Selvom det var bleven varslet at vinteren ville komme tilbage i denne weekend, så så vi ikke særlig mange snefnug og når solen kom igennem var det decideret varmt.
Der var udelukkende udendørs raster i år, men det gjorde nu heller ikke noget med det gode vejr. På rasten på Sanatorievej var der adgang til toiletter, hvilket mange var glade for.
Vi gav 50,- for arrangementet, hvilket inkluderede forplejning på rasterne. En basse og kaffe på første rast, varm suppe på anden rast og dejlig kage og kaffe på sidste rast.
Hermed en stor tak til vores guide Carl Henrik for en flot rute og til Anette for en udmærket service på rasterne. Det er dejligt at der en nogen der vil ofre en fridag på at vi kan komme ud og nyde naturen.
Vi var 24 der deltog i vandringen.
Nedenfor ses 2 sæt billeder. Sættene er ens, men der er placeret 2 forskellige steder på nettet.
Det første sæt er gemt i et fotogalleri på mit eget site hos one.com. Da billeder fylder en hel del er de kun gemt i skærmformat 600 x 400 pixels. Det er sådan jeg har gemt alle billeder i mine beretninger indtil videre.
Det andet sæt billeder ligger på flickr.com. Her er de gemt i fuld størrelse. Er der et af billederne du f.eks. kunne tænke dig at udskrive ... så er det her du finder originalerne.